Førstehjælp til nybagte forældre

Forside/Førstehjælp til nybagte forældre

Førstehjælp til nybagte forældre

Kontakt os for et godt tilbud!

Hvert år ryger ca. 200.000 danske børn på skadestuen, 6000 bliver indlagte på sygehus efter skadestuebesøg og ca. 50 børn dør årligt som følge af ulykker.

Klart størstedelen af ulykker med børn foregår bag hjemmets fire vægge eller ude i haven. Ulykkerne sker som regel, fordi børnene falder, har været i kontakt med dyr eller mister kontrollen over noget udstyr.

Mange forældre går i panik, når en ulykke sker med de kære små. Enten glemmer de hvad de tidligere har lært, eller også bliver de handlingslammet, fordi de bliver bange for at lave fejl.

En undersøgelse har vist, at kun to ud af fem forældre har deltaget i et førstehjælpskursus til børn, og hver femte forælder har oplevet en situation, hvor de har haft behov for at yde, hvad de har lært.

Ikke-navngivet2

Førstehjælp for nybagte forældre handler om at forebygge ulykker, men bliver situationen alvorlig, er det nødvendigt og vigtigt at man kan bevare roen og kunne yde korrekt førstehjælp.

Kurset henvender sig til nybagte forældre, mødregrupper, fædregrupper, bedsteforældre eller andre der har ansvaret for spædbørn.

Førstehjælp for nybagte forældre
Varighed: 2 timer inkl. pauser
Maks antal deltagere: 10 pr. kursus.

Formål:

Formålet med kurset er at give kursisten den viden, færdighed og fortrolighed, der sætter kursisten i stand til at kunne handle hensigtsmæssigt og yde relevant førstehjælp, ved skader og ulykker med spædbørn.

Derudover have forståelse for forebyggelse af skader i hverdagen, herunder fald, slag, klemme og snitskader på småbørn.


Indhold:

  • Introduktion
  • Forebyggelse af ulykker
  • Førstehjælpens 4 hovedpunkter
  • Førstehjælp ved kvælning/strangulering
  • Førstehjælp ved fremmedlegemer i halsen
  • Førstehjælp ved skoldning, forbrænding og ætsning
  • Hjerte-Lunge-Redning til børn

Undervisningen afvikles med et minimum af teori, men med fokus på praktisk træning.

Alt nødvendigt udstyr og materialer er inkluderet.


Instruktører:

Alle vores instruktører ved Mentorgroup er godkendte jf. Dansk Førstehjælps Råd, ligesom de alle er aktive og har mange års erfaring indenfor politi, brand eller redning.


Kursussted:
Kurset afvikles på jeres virksomhed, hvor der skal være et lokale egnet til teori samt praktiske øvelser.

• Skab sikkerhed
• Vurder personen
• Tilkald hjælp
• Giv førstehjælp

30 tryk hjertemassage
2 indblæsninger

Virus infektion omkring strubehovedet, som ofte rammer små børn (0,5 – 5 år) ved bronkitis eller forkølelses.

Epilepsi er en sygdom i centralnervesystemet, der viser sig ved pludselige krampeanfald

Hurtig temperatur stigning til over 38,5° C hos børni alderen 6 mdr. til 6 år.